Professor og forfatter Anders Søgaard ser nærmere på den største pris, vi betaler for den teknologiske udvikling: Tabet af det direkte, menneskelige samvær. I årtusinder har kultur været båret af, at vi mødtes ansigt til ansigt, men i takt med at algoritmerne overtager vores sprog og interaktioner, risikerer vi at miste forbindelsen til det ægte og uperfekte. Søgaard udfordrer os til at genfinde værdien i det fysiske møde i en digital tidsalder.

Hvordan forandrer AI skabelsen af lyd og billeder, og hvordan fastholder vi kunstnerisk integritet og bæredygtige vilkår i en ny teknologisk virkelighed? Vi undersøger de principper, der skal sikre, at udviklingen styrker det kreative økosystem frem for at underminere det.

Mads Bruun Hovgaard, Head of AI hos VML MAP, stiller skarpt på en af de største udfordringer for fremtidens kulturformidling: Synlighed. I en verden, hvor publikum ikke længere googler sig frem, men får svar direkte fra AI-tjenester, ændrer spillereglerne for digital tilstedeværelse sig fundamentalt. Mads forklarer, hvorfor din formidling risikerer at blive usynlig, hvis den ikke er optimeret til de nye teknologier, og hvordan man ruster sine digitale kanaler til en fremtid, hvor AI er portvogteren.

Som CEO for the World Association of News Publishers sidder Stig Ørskov i centrum for den globale debat om mediernes fremtid. I sin keynote belyser han de mediepolitiske udfordringer, som de frie medier står overfor i mødet med kunstig intelligens og de store tech-platforme. Det er en analyse af, hvordan vi forsvarer det redaktionelle ansvar og mediernes uafhængighed i en automatiseret tidsalder.

Hvordan står det egentlig til med kulturformidlingen set fra redaktørernes og journalisternes eget perspektiv? I “Presselogen” undersøger vi, hvordan redaktionerne kæmper for at bevare relevansen hos både den klassiske medieforbruger og helt nye målgrupper, der opsøger nyheder på radikalt andre måder.

I denne samtale møder vi tre aktører, hvor aktivisme og samfundsansvar er selve fundamentet for deres eksistens og fornyelse – og altid har været det. Gennem stærke partnerskaber, utraditionelle forretningsmodeller og modet til at træde uden for komfortzonen, har de revitaliseret deres organisationer og skabt nye, stærke narrativer.

Er det neutrale kultuliv fortid? I denne debat undersøger vi, om kulturlivet i stigende grad forventes at tage aktivt stilling til samfundets kriser og dagsordener. Vi spørger, om aktivisme er blevet en nødvendig strategi for at sikre relevans og gennemslagskraft, eller om presset for at handle politisk udfordrer selve fundamentet for den frie formidling. Og hvad betyder det for formidlingen?

Hvad skaber egentlig engagement i dag? Hvilke præferencer, tendenser og forhold skal vi være opmærksomme på, når vi skal formidle kunst og kultur? Vi dykker ned i koblingen mellem kultur, identitet og synlighed.

Fondene er med til at definere rammerne for, hvilke kunstnere, institutioner og projekter, der får mulighed for at udfolde sig.

Når kulturlivet i stigende grad engagerer sig i samfundsdagsordener, og når muligheden for synlighed forskydes af (bl.a.) AI, algoritmer og nye medieplatforme, rejser det et spørgsmål om, hvordan fondene fortsat kan understøtte et frit, ansvarligt og uafhængigt kulturliv i en ny offentlighed.